Livsstil

Verdens bedste håndklæder

Kan du huske, da vi sidste år holdt en uges ferie i Istanbul, spurgte min kone en aften i sidste uge og fortsatte med, at vi på hotellet havde snakket om, at det var forbavsende, at man på et femstjernet hotel bød gæsterne nogle temmelig tynde håndklæder i det ellers særdeles luksuriøse badeværelse.

Det kunne jeg godt huske, og jeg kunne også huske, at vores kritik af håndklæderne forstummede efter det første bad, for selv om håndklæderne var meget tynde i sammenligning med de tykke og lækre frottehåndklæder, man finder i de fleste badeværelser, hvad enten det er på hoteller eller hjemme privat, var det meget overraskende, hvor gode de var til at absorbere det vand, vi tørrede af kroppen efter badet. Og vi blev også overraskede over, hvor hurtigt håndklæderne i badeværelset blev tørre igen efter brug.

Det var en lille praktisk oplevelse på den ferie, og vi kunne faktisk godt tænke os at have sådan nogle håndklæder hjemme hos os selv, men selv om de ikke fyldte ret meget, så ville det alligevel knibe med plads i vores kufferter, så vi afstod fra at opsøge dem i de mange butikker, man finder i Istanbul.

Tyrkiske håndklæder i Danmark

Men nu vendte min kone tilbage til emnet, fordi hun i en annonce fra en forretning med boligtilbehør (http://www.viil-design.dk/boligtilbehor.html )her i byen havde fået øje på nogle håndklæder, der på billedet mindede meget om de håndklæder, vi havde stiftet bekendtskab med i Istanbul, og så blev hendes interesse straks vakt.

Hun kom over til mig med avisen for at vise mig billedet med de flotte håndklæder, og jeg måtte indrømme, at de til forveksling lignede håndklæderne på hotellet i Istanbul. Teksten i annoncen fortalte, at der var tale om nogle Hammam håndklæder, og der var en grundig redegørelse for, at de var vævet af en speciel type bomulde, som er i stand til at absorbere meget mere vand end almindelig bomuld, som man bruger i for eksempel frottehåndklæder.

Men der stod nu ikke noget om, at der var tale om tyrkiske håndklæder, men det kan selvfølgelig også være ligegyldigt, hvis bare de har de gode egenskaber, som vi oplevede på hotellet i Istanbul.

Men vi blev enige om, at min kone dagen efter skulle aflægge forretningen et besøg, selv om jeg må indrømme, at jeg blev en smule afskrækket af priserne, som jeg syntes var lige lovlig høje. Så jeg foreslog min kone, at hun i givet fald skulle nøjes med at købe to badehåndklæder, og hvis vi så blev lige så begejstrede for dem som de håndklæder, vi havde brugt på hotellet i Istanbul, kunne vi jo efterfølgende supplere samlingen med lidt flere.

Det aftalte vi så, men i går var min kone inde i butikken for at købe nogle flere håndklæder, for det viste sig, at de var præcis lige så gode som dem i Istanbul, og da en del af vores frottehåndklæder godt kan trænge til at blive skiftet ud, har vi altså valgt at en del af den nye type, som ganske rigtigt er tyrkiske.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *