Livsstil

Fysioterapi med massage

Det gør altså ondt i det ben. Låret. Jeg ved ikke helt, hvad der er sket. Måske er det en fibersprængning. I hvert fald kan jeg se, at mit lår hæver. Det er lidt, som om at det brænder. Jeg har ikke skoldet mig. Jeg er heller ikke blevet stukket eller bidt af et eller andet insekt.

Et rejehop

Jeg lavede godt nok et rejehop i morges, men det kan da ikke være grunden til, at mit lår smerter. Jeg forsøger at slappe af. Lægger benet op på sofaen. Jeg er ret atletisk og har ikke noget problem med at lægge benet op og sidde med det andet pænt foran mig.

Sådan lidt, som om jeg sidder i vinkel med mine ben – eller spagat, hvis du forstår, hvad jeg mener. Det hjælper at strække benet horisontalt. Jeg kan mærke det med det samme. Det er, som om at musklerne ligesom begynder at slappe af i benet. Jeg falder til ro. Drikker en slurk af mit Kildevand, som står på bordet foran mig. Jeg ser videre på tv-skærmen. Det er en fransk underholdningsfilm om et ægtepar, der er frustreret, over at deres døtre gifter sig med mænd, der ikke er af fransk herkomst. Det er en ret sjov film. Det gør grin med det hele. God underholdning. Og som altid, når franske film er bedst: Underspillet.

Langsom massage

Imens jeg ser filmen og forsøger at slappe helt af, masserer jeg ganske langsomt låret. Det hjælper. Jeg kan også mærke, at det ikke brænder så meget i musklerne mere. Der er stadig en stor flade på låret, som er ømt. Og spændt. Jeg kan mærke det. Det er, som om, at musklerne bare har forstenet sig.

Jeg forsøger at presse lidt hårdere, når jeg masserer på det sted. Det hjælper ikke.
Mit Kildevand er væk. Jeg har drukket det hele og skal faktisk ud og tisse. Jeg svinger benet ned fra sofaen og rejser mig. Er i det øjeblik, jeg står oprejst ved at knække helt ned. Det gør ondt i benet. Jeg tør ikke lægge vægt på benet. Hinker ud på toilettet og får tisset. Vasker mig. Får koldt vand på benet. Det hjælper. Jeg humper tilbage til filmen. Sætter mig i sofaen igen. Det er bare ikke helt muligt for mig at nyde filmen længere. Jeg har fået den tanke, at jeg er nødt til at få hjælp, så jeg ikke skal sidde her i lejligheden og være lam.

Brug for fysioterapi og massage

Måske har jeg brug for noget fysioterapi? Ved det ikke. Åbner min tablet. Googler efter ”Fysioterapi i København”. Finder adresser og telefonnumre på nogle klinikker. Jeg vil ringe til dem i morgen.

Derefter googler jeg efter ”Massage i København” og finder nogle steder. Til min store overraskelse kan jeg se, at der er en klinik, der også fremkom, da jeg ledte efter fysioterapi: https://copenhagenphysio.dk/massage-valby/. Jeg skriver telefonnummeret ned. Det er det samme som før. Den klinik vil jeg ringe til allerførst. Måske har jeg brug for både fysioterapi og massage. Så det vil da være fornuftigt kun at skulle besøge et sted, hvor de kan behandle med forskellige metoder.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *