Livsstil

Boligindretning og brugskunst

Ret beset har de det rigtig godt sammen, min søster, Mie, og hendes mand, Jakob. Man hører dem faktisk aldrig skændes for alvor, men det betyder nu ikke, at de er enige om alting. Jakob er som så mange andre mænd ikke specielt interesseret i, hvordan deres hjem ser ud. Han går næsten udelukkende op i, at det skal være praktisk indrettet, men sådan noget som pyntegenstande – vaser og lysestager – synes han vist bare er i vejen.

Og det medfører bestemt nogle ordvekslinger mellem dem, for Mie går som så mange andre kvinder meget op i bolig indretning, og hun har bestemt også formået at skabe et smukt hjem for sig selv om familien. Heldigvis har det ikke noget med nærighed eller økonomi i det hele taget at gøre, når Jakob en gang imellem driller hende, når hun har foretaget indkøb af et eller andet, som hun er faldet over, og som hun absolut ikke kan undvære i udsmykningen af hjemmet.

Når jeg skal være helt ærlig, ligner jeg min søster ret meget på det punkt, men min egen mand er sådan indrettet, at bare han kan blive fri for at blande sig i indretningen af hjemmet, så er han godt tilfreds, og jeg hører aldrig kommentarer fra ham, hvis jeg for eksempel har købt en ny lampe eller noget andet.

Mie og jeg tager jævnligt på besøg i diverse genbrugsbutikker. Det er egentlig ikke for at spare penge ved at købe brugte ting, men man falder tit over noget spændende boligtilbehør, som man ikke ser i almindelige butikker.

Igen i lørdags var vi på en rundtur til fire forskellige genbrugsbutikker. Anledningen var, at vi sammen tager på ferie i Tyrkiet om et par uger. Vi har holdt ferie begge familier på det hotel tidligere, hvor vi har lejet en meget store lejlighed, hvor vi kan være alle fire sammen med vores tilsammen fem børn.

Så vi kender vores ferielejlighed og ved, at der ikke er æggebægre i køkkenet, så dem agter vi at medbringe, fordi vi altid får et blødkogt æg som en del af morgenmaden. Derfor var vi på udkig efter nogle sjove æggebægre, som helst skulle være af plastik, da de af hensyn til vægtgrænsen på bagagen skal veje så lidt som muligt.

Vi fandt heldigvis også nogle temmelig rædselsfulde nogen i en genbrugsbutik, der havde lavet en stor samling af forskellig brugskunst. Vi havde nu noget svært ved at betragte vores æggebægre som kunst, men de kostede kun to kroner stykket, så det endte med, at vi valgte de absolut mest rædselsfulde, vi kunne finde, for så kan vi jo grine lidt af det på ferien. Næ – skal vi købe brugskunst, gør vi det hos L-Living!

Heldigvis var der også nogle smukke ting i den samme udstilling, så vi kom da hjem fra vores indkøbstur med en del andre ting end de æggebægre, vi var på udkig efter. Mie købte to gamle porcelænsfigurer, som i stil passer fint med et par stykker, hun har i forvejen. De var meget billige, så hun syntes selv, hun gjorde et godt kup.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *