Det skal gå tjept. Rigtigt hurtigt. Jeg fryser og kan ikke finde min nøgle. Jeg har sikkert efterladt den på kontoret. Det skulle ikke undre mig. Det er jo ikke. første gang, det sker.
Jeg underviser på en skole langt væk herfra, hvor jeg bor. Jeg har et kæmpe bundt nøgler, som giver adgang til forskellige lokaler på den skole. Selvom jeg forsøger at holde bundtet adskilt fra mine egne nøgler til boligen, så hænder det, at de vikler sig ind i hinanden. Så hvis jeg efterlader nøglerne på arbejdet, så sker det, også at jeg efterlader hoveddørsnøglen. Lige som lige nu.
Frederiksberg
Jeg har ringet efter en låsesmed på Frederiksberg, som jeg ofte bruger. Han ved, at jeg er glemsom, og at det med nøglerne er et problem. Men lige i dag, så synes jeg, at det tager ekstra lang tid for ham at komme frem. Måske pga. sneen. Her er minus 10, og jeg har glemt mine handsker. Står i læ for vinden og venter, mens jeg venter på låsesmeden. Det er sådan én af de situationer, hvor jeg er lige ved at blive ryger igen. Frustration, kulde og glemsomhed er en dårlig kombination.
Jeg holdt op med at ryge for ca. 4 år siden, men i dag er det lige ved, at jeg smutter over til døgnkiosken overfor på gaden. Bare en god undskyldning for at få lidt varme ind i fingrene. En pakke Cecil tak. Nej, jeg gør det ikke. Jeg kæmpede i lang tid med at komme af med behovet for nikotin. Og det lykkedes.
Jeg stikker hænderne i lommerne og skriver en mental note om, at jeg skal ønske mig nogle af de der mini-varmepuder, man kan få til vanter og handsker. God julegaveidé.
En billig låsesmed i København?
Kommer til at tænke på dengang, hvor jeg havde glemt bilnøglerne på skolen. Det var frygteligt. Der stod jeg og ringede efter en billig låsesmed. Jeg fik fat i én efter 5 forsøg, og så sagde han bare, at biler ikke er hans kompetenceområde. Jeg var ved at gå grassat. Vi, min kone og jeg havde en aftale med nogle venner, så jeg skulle bare hjem til tiden. Men nej. Ikke én eneste låsesmed kunne hjælpe mig. Og det er sin sag at finde en mekaniker, som kan finde tid til at klare sådan en opgave kl. 17:30 en fredag eftermiddag.
Det udviklede sig til lidt af en thriller. Jeg fik faktisk fornærmet en låsesmed, da jeg spurgte ham, om jeg så kunne få et nummer til en biltyv, som eventuelt kunne hjælpe mig mod betaling. Sort.
Hold da op. Jeg fik skældud. Den specifikke låsesmed på Frederiksberg, som jeg talte med, ville anlægge sag imod mig. Svie og smerte eller noget med dårlig omtale – kan ikke huske det helt præcist. Det var bare ikke sjovt at stå i kulden, og ikke have bilnøglerne og heller ikke at kunne komme ind i bygningen igen.
Findes der særlige låsesmede, som kan hjælpe én med at bryde ind i ens egen bil, hvis man nu ikke kan finde sin bilnøgle?