Ikke kategoriseret

Arbejdsskade og kompensation

Måske har du også grinet lidt af den her historie, som vi hørte om for nogle uger siden: Det drejer sig om, at der er nogle lande i EU, der nu vil til at sætte regler op for, hvornår folk, der arbejder udendørs, må arbejde. Det er vistnok et initiativ fra Frankrig, som jo har oplevet ekstreme hedebølger og mange skovbrande i år. De vil simpelthen regulere, at man ikke må arbejde udenfor, hvis temperaturen er over et bestemt antal grader. Der har været mange tilfælde af hedeslag. En del mennesker er omkommet, fordi de var på arbejde som fx gartnere eller murere under den ekstreme hede. Her i landet kan vi måske grine lidt af det. Hedebølgen, vi havde, var ikke så slem. Og ja, vi nyder da at kunne gå på stranden i nogle dage.

Arbejdsskadeerstatning

Men der er faktisk noget om snakken. VI har jo regler for, at håndværkere fx, ikke må arbejde udenfor, hvis temperaturen kommer under et bestemt antal grader. Det kan give dem arbejdsskader. De vil have krav på arbejdsskade erstatning, hvis de fx får forfrysninger i hænderne. Så hvorfor skulle det omvendte ikke også komme på tale? Vi lever jo i en verden, hvor klimaforandringerne er blevet så tydelige, at vi kan allerede nu se, at vi får varmere somre i fremtiden. Vi vil opleve stærkere grader af tørke. Og ja, det kan være farligt at skulle høste under ekstrem hede. Høst er jo et støvet og langvarigt, ensformigt job. Under heden kan man blive døsig. Og så er det at ulykkerne – arbejdsskaderne sker.

Hvordan ville du selv føle det, hvis du fik en arbejdsskade, fordi du blev udsat for ekstrem hede? Jeg synes, at vi skal være lidt mere forstående overfor, at der er andre områder ude i Europa, hvor heden er meget kraftigere, end den hidtil har været her i landet. Vi skal selvfølgelig oplyse om, hvordan arbejdsskader, der er fremkaldt af varme, kan undgås. Og vi skal lære en hel del om, hvordan vi skal gebærde os under de ekstremt varme forhold, som også vil nå os.

Advokat med viden om erstatninger

Ja, vi kan gardere os imod alle ubehagelighederne, der kommer i kølvandet på en arbejdsskade. Vi kan fx vælge at få bistand fra en arbejdsskade advokat som her. Han vil hjælpe os med at få arbejdsskade erstatning. Selvfølgelig vil han det. Så, når det franske initiativ, til at indføre regler for under hvor varme forhold man må arbejde udenfor, bliver indført, så vil der sikkert komme pres på arbejdsskade advokaterne. De vil få henvendelser, der handler om sager, de ikke har så mange erfaringer med – endnu. Fx, hvordan vurderes en skade, der er en direkte følge af et mildere hedeslag? Skal der indføres nye regler og målestokke for, hvor stor en skade man har lidt? Jeg spørger – fordi jeg vil gerne gardere mig. Og jeg har ikke udendørs arbejde. Jeg er en af de heldige, der kan sidde på et køligt kontor og udføre mit arbejde, uden at sveden kribler ned ad ryggen. Kan en gartner det – i 30 graders varme? Nej. Skal han ikke beskyttes? Jo!

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *