Jeg ved godt, at min mor er bekymret og lidt ked af det. Jeg savner da også hende. Men på en eller anden måde, så har jeg det også sådan, at jeg bare skal videre. Jeg kan ikke blive ved med at være derhjemme. Det blev for meget for mig for et års tid siden. Alt, det her med skilsmisse og hendes ensomhed. Det forhindrede mig jo i at få et liv selv. Bare det at sidde derhjemme af angst for, at hun skulle bryde sammen igen, fordi hun og min far er blevet skilt, er ikke særligt sjovt. Det endte da også med, at jeg fik stress.
Skolepsykologen
Det var skolepsykologen, som opdagede, at jeg havde stress. Hun kunne se, at det ikke var godt for mig. Hun havde fået at vide af nogle af mine lærere på skolen, at jeg ikke var særlig opmærksom. At jeg ikke var med i pensum. Der var faktisk tale om, at jeg skulle gå 8. klasse om.
Jeg indrømmer, at jeg ikke var særlig opmærksom i timerne sidste år. Jeg kunne bare ikke. Det var helt umuligt for mig at koncentrere mig. Jeg tænkte hele tiden på min mor. Var faktisk bange for, at hun skulle gøre noget dumt. Hun er jo i virkeligheden et meget følsomt menneske, og det viser sig især, når hun bliver ked af det. Og ja, det, at min far fandt en anden kvinde, sårede hende uendeligt. De blev skilt. Jeg blev stresset.
Begyndte at pjække
På et tidspunkt blev det for meget for mig, og jeg begyndte at pjække fra skolen. De opdagede det selvfølgelig og indkaldte min mor til et møde. De konfronterede hende med mit pjækkeri. Hun havde naturligvis ikke den fjerneste idé om det. Så den samme aften måtte jeg forklare hende, at presset på mig bare er for stort. Jeg kan ikke klare at høre hendes jammer over at være skilt. Jeg kan ikke klare skolen – derfor pjækker jeg.
Den aften græd vi meget sammen. Jeg lovede hende at lade være med at være bange for, at hun skal gøre noget dumt. Hun lovede mig, at hun ikke vil gøre noget dumt.
Men det var lidt for sent i skoleåret. Selvom jeg gjorde meget for at tage mig sammen i timerne, så kunne jeg godt mærke, at det ikke ville lykkes for mig at komme videre.
Jeg talte med min klasselærer og med skolepsykologen om det. De foreslog, at jeg måske skulle overveje et år på efterskole. De forsikrede mig om, at jeg sagtens kan komme videre. Jeg skal bare lige finde ro til det. Jeg har været igennem nogle svære måneder.
Fyns bedste efterskole
Derfor fandt min mor og jeg den bedste efterskole på Fyn, som ikke er så kendt for sine linjefag, men som har et godt og venskabeligt og roligt miljø. Der går jeg nu. Og jeg er glad. Jeg følger et hovedfag i design og historie og har fået nogle søde venner. Og bedst af alt: Min mor har det også bedre. Det er lidt, som om at hun også kan slappe af nu, hvor jeg ikke bor derhjemme længere. Det var bare godt, jeg kom hertil!
