Puslespil og brætspil er lærerigt

Mange børn har stiftet bekendtskab med puslespil og andre brætspil igennem deres barndom. Puslespil og brætspil er lærerigt, og kan udvikle en masse forskellige kompetencer hos børnene. Først og fremmest lærer børnene at koncentrere sig gennem puslespil og brætspil. Her er puslespil især et godt eksempel. Hvis børnene stifter bekendtskab med puslespil allerede fra en tidlig alder, så kan puslespil også hjælpe dem til bl.a. en bedre finmotorik. Hver gang barnet skal tage brikken op og flytte på den, så bliver deres finmotorik trænet, hvilket er rigtig godt og sundt for barnet. Når barnet bliver ældre og kaster sig over puslespil med større antal brikker end de 4-6 brikker, som man tumler rundt med som lille, så vil de også lære den store og vigtige kompetence som hedder tålmodighed. Tålmodighed er en dyd. Ikke mindst når det gælder puslespil. Mange har sikkert prøvet at sidde med et puslespil, hvor de efter kort tid ikke gad det mere. Eller måske drillede det, og man kunne ikke finde den ene brik som manglede på det pågældende sted eller lign. Hvis man virkelig vil træne sin tålmodighed og sikkert også sætte denne på en gevaldig prøve, så er der lavet puslespil, som bestemt vil give hårdt arbejde til de små grå.

Hvis man kigger på billede langt fra, så ligner det et motiv som alle andre, men når du kommer tættere på, så vil du opdage, at det store billede er dannet af et utal af små billeder. Derfor kan det være uhyre svært at bestemme, hvor den pågældende brik hører til på billedet. Man skal derfor tænke i helt andre baner end man er vant til, når man skal lægge et sådant puslespil. Det kræver koncentration i særklasse og tålmodigheden skal have godt råderum.

Spil og brætspil kan være rigtig gode til at samle hele familien til en dyst. Tag spillene med på ferie eller inviter vennerne forbi til en sjov aften. Der findes et hav af forskellige brætspil, som har forskellige formål. Nogle brætspil kan træne koncentrationen, mens andre handler om at have en hurtigt reaktionsevne eller være god til at gennemskue koder, gåder eller lign. Kort sagt, så er der et brætspil for enhver smag. Det bedste af det hele er dog, at man kan have det sjovt i mens man træner disse færdigheder. Faktisk så er det de færreste, som rent faktisk tænker over, at de træner nogle færdigheder, når de en hyggelig aften sidder og har det sjovt sammen med familien over et brætspil. Det er en skjul læring, om er meget vigtigt for vores samlede udvikling. Der er også et ordsprog, der siger, at det skal være sjovt at lære. Det må man bestemt sige, at brætspil og puslespil i den grad lever op til. Puslespil og brætspil er lærerigt – og så er det endda helt uden, at vi lægger mærke til det. Så bliver det næsten ikke bedre. For hvem siger, at det nødvendigvis altid skal være kedeligt og langsommeligt at lære noget nyt?

 

Loading Facebook Comments ...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress. Design: Supermodne.