Mode

Maskulinitet og smykker

Smykke til mand i læder

Lad det være sagt med det samme: Jeg er mand, jeg bærer ikke smykker og jeg kommer heller ikke til det. Det skal naturligvis ikke forhindre mig i at bore lidt i emnet om, hvorvidt det er fimset for mænd at bære smykker. Og har du indspark til det emne, er du yderst velkommen i kommentarerne.

Pyntesyg eller signalsendende?

Da jeg voksede op og var en ung mand, var der ingen, der talte om metroseksualitet. Og heldigvis da. Der var masser af hippier og blomsterbørn, der via deres klædedragt og smykker viste verden, hvem og hvad de var. Det handlede om kærlighed, peace and love og konstante protester mod det samfund og det system, der lystigt forsørgede størstedelen af dem.

Og netop det faktum gjorde nok, at mange mænd i min generation fik en vis skepsis overfro det at bære smykker. Vi ønskede ganske enkelt ikke at identificere os med de blege, ofte magre og langskæggede hippier, der sendte deres kærester på ølejre og hvad ved jeg.

Dengang handlede det om at sende signaler – enten ved at bære smykker eller ved absolut ikke at gøre det!

Mænd bærer smykker i dag

I dag er det noget helt andet. Dels er der en fuldstændigt opblødt grænse mellem kønnene, når det gælder udtryksformer og dels er det hæslige metroseksuelle begreb opfundet. Men faktisk er det sådan her i 2014, at rigtigt mange særdeles maskuline mænd også bærer smykker – og at det på ingen måde signalerer østrogene tilbøjeligheder af nogen art.

Jeg har talt med ejeren af en af de største og mest populære smykkebutikker på nettet – Marjoe.dk – John Dencker, og han fortæller:

Vores kunder er en bred blanding af alle sociale klasser og i alderen far 14 og op over de 50. Ganske ofte er det kvinder, der køber smykker til mænd hos, og jeg kan se, at det er gaver til kærester og ægtefæller, der er tale om. Eller til sønner.

John fortæller også, at hans butikkers salg af herreure tydeligt afspejler, at der er rift om de herreure, der samtidig har et vist dramatisk udseende. Og tydeligt er det da også i udvalget, at der er tale om ganske maskuline ure, som du kan se her.

Så mandesmykker er OK?

Jeg må vel bøje mig og sige, at hvis en mand med et vist maskulint tilsnit bærer ditto smykker, er det såmænd ikke så galt endda. Men jeg står stadig helt af, hvis en blegfiset og buttet kontormand har en 3-4-5 ringe på fingrene og den slags. Det nærmest vender sig i mig.

Men lad mig nu høre, hvad du siger til emnet? Og fortæl især gerne, hvis du er af hunkøn om, hvordan du oplever mænd med smykker?

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *