Jeg rejser til Thailand om en uge og jeg glæder mig sindsygt meget til at komme under varmere himmelstrøg. Siden min krop ikke har set en solstråle siden august, da er vi mere eller mindre ude i ekstrem bleghed, og for ikke at skræmme kæresten eller alle andre, som er vidner til min krop i bikini væk, så har jeg besluttet mig for at varme lidt op hjemmefra… Og selvbruner skal der til!
Vi har været så heldige at få lov til at teste det organiske mærke Vita Liberata, og i mit tilfælde har jeg fået fornøjelsen af deres “Rich Silken Chocolate Tinted Self Tan Gel” (Hej langt navn… hehe!).
Produktet kommer i en praktisk emballage med en pumpe, som kan åbnes og låses, hvilket er meget rart når I ser, hvor mørkt produktet er i sig selv. Det er en permanent tan, så den holder et par vaske, men vil selvfølgelig falme med tiden, ligesom så mange andre selvbrunere.
Det er ikke en creme, men en farvet gelé, som påføres efter kroppen er blevet eksfolieret, så farven ikke sætter sig i gamle hudflager og laver plamager rundt på kroppen – det kan vi ikke have. Farven udvikler sig i løbet af 4-5 timer, men det er meget diskret – det er ikke fordi du decideret bliver unaturlig brun…
Som I kan se, ser produktet ret skræmmende ud ved første øjekast, men ved påførelse fungerer det faktisk helt fint. Farven distribueres nemt ud på kroppen, men jeg vil anbefale at der enten bruges en lille måtte ved applikation eller at der bruges handsker, for når den først sidder på huden, så bliver den der – og mørkebrune håndflader har vidst aldrig været specielt attraktivt ;-)
Efter dette billede havde jeg en pæn lille plet på hånden resten af dagen… hehe! Det lækre ved dette produkt er, at det hverken er parabener, parfume, alkohol og at det ikke er testet på dyr, men endnu bedre er, at det ikke lugter! De fleste kender til den afskyelige lugt selvbruner kan have og den er vi heldigvis fri for i dette tilfælde – juhu!
Blandt ingredienserne finder I blandt andet Lakrids, hindbær, granatæble, grape og ginkgo, hvilket i sig selv lyder meget eksotisk… Mmmhhmmmm! Du kan selv få fingrene i selvbruneren HER og den koster 225 kr for 200 ml.
Jeg skal nok få lavet et par før og efter billeder i weekenden, så i kan få en fornemmelse af hvordan “tanned” man bliver ;-)
Hvad er jeres favorit selvbruner?
Ha’ en fantastisk fredag ladies!!!
LOVE
Cecilie

Åhr en selvbruner der ikke lugter – lige hvad jeg søger. Jeg har kun dårlige erfaringer med selvbrunere desværre lugtede alle frygteligt.
Det lyder interessant og jeg glæder mig til at se før og efter billeder!
Først og fremmest tak for en super dejlig blog. Jeg begyndte at læse med for ca. en måned siden, – og jeg er total hooked :-)
Jeg har et spørgsmål ang. neglelak, – men ved ikke lige, hvor jeg skal spørge, – så jeg stiller spørgsmålet her.
Bruger I under- og overlak? Kan I anbefale en god en?
Rigtig god tur til Thailand.
Hej Liv, Tusind tak for de søde ord. Jeg bruger altid både under- og overlak. Underlak for at beskytte neglen mod bl.a misfarvning fra selve neglelakken, men også for at få neglelakken til at binde bedre. Og overlak (enten mat eller med glans) hjælper også på holdbarheden – men det ved du måske i forvejen. Jeg synes at SpaRituals Base Coat (ca 80 kr) samt Mavalas Barriere Base til ca 80 kr er gode. Mht overlak har jeg en all-time favorit fra Seche Vite (kan fx. købes på beautybay.com). Held og lykke med det. Kh Birgitte
Tusind tak :-)