Woohoo! Urban Decays NAKED PALETTE no 2 er landet i UK, hvilket betyder at de nu kan bestilles hjem fra fx. beautybay.com (37,44 £) og lookfantastic.com (36 £). Jeg har lige bestilt 2′eren (yes sparede lige 1,44 £ ved at bestille den på LF ;) ) – og Cecilie har den berømte 1′er, så vi glæder os til at sammenligne farver og give jer et review med close-up billeder. 2′eren indeholder 12 farver, hvoraf 5 er helt nye. Vi håber, at pigmenteringen og holdbarheden af skyggerne er ligeså god som i 1′eren.
Måske nogen af jer ikke er helt med på hypen omkring denne palette? Naked 2 paletten er efterfølgeren til Urban Decays “Naked Palette”, som har været en bedst-sellert de seneste år. Udvalget af beige, brune og grå farver + lidt ekstra lækkert gør den til en palette, alle kan bruge. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at man kun behøver denne palette, hvis man alligevel ikke er typen, der kaster sig ud i pink og grøn øjenskygge. De smukke farver kan bruges til alt fra neutrale (naked) looks til fine smokey eyes.
Hvad siger I? Er der nogen af jer der skal have fat i 2′eren? Eller har I 1′eren i forvejen?
Fedt fedt fedt ! :D
Har 1′eren, så har egentlig ikke rigtig brug for 2′eren, men er bange for at den på et eller andet tidspunkt bliver bestilt alligevel :D
haha – ja det er jo lige det ;) Men du burde være dækket godt ind hvis du har 1′eren. x B
Yep – købte den i går, da de netop havde fået den ind af døren!! :)
Ingen tid at spilde..
Vi glæder os til at høre hvad du synes om den. kh B
Jeg må indrømme, at jeg ikke engang kender mærket, og samtidig også erkende, at jeg nok er lidt af en nybegynder på det dersens makeup-område – det er en jungle, synes jeg, og jeg fristes til bare at holde mig til de gode, gamle produkter jeg har, der fungerer udmærket.
Men paletten her ligner lige én for mig – især fordi jeg netop ER typen, der alligevel ikke kaster mig ud i grønne og pink skygger! Dén må bestilles, tak for tippet! :-)
Godt du kan bruge tip’et. Tror du blive glad for den – og den holder i en evighed, så selvom det er lidt mange penge at skulle bruge nu og her, så har du altså et fantastisk basisudvalg langt ud i fremtiden med denne palette. Vend gerne tilbage og fortæl os hvad du synes om den :) Kh Birgitte
Jeg er blevet lidt lun på de paletter der – især fordi jeg netop ér hende som kun bruger brunlige nuancer.
Jeg glæder mig til at læse en sammenligning.
Forstår godt du er lidt lun på den – og den lyder som et godt valg, hvis du er mest til de neutrale farver :) Vi laver en sammenligning af de to paletter, så snart vi har 2′ere hjemme – det kan måske hjælpe til at afklare om det er noget for dig… x B
Jeg har læst nogle anmeldelser på engelske blogs. Det virker lidt som om at pigmenteringen ikke er helt lige så god som i den første, men at æsken er bedre og at farveudvalget lidt koldere i udtrykket. Jeg har 1′eren og bruger den hele tiden. Jeg gad godt have 2′eren, men ligesom andre skriver, så er det måske lidt overkill. Så stor forskel er der heller ikke på de to palletter.
Ja det er vi også stødt på nogle steder… Men vi glæder os til selv at teste den :) Og du har helt ret – har man 1′eren i forvejen, behøver man nok ikke også 2′eren. Med mindre man er lidt af en beautynørd (hvilket der bestemt ikke er noget galt i at være ;)) xB
Det er jo den perfekte øjenskygge palette! Tænk at jeg ikke kendte til den.. Glæder mig som et lille barn til den kommer ind af brevsprækken.. Jep – den er nemlig allerede bestilt :-)
Haha – der var du hurtig ;) kh B
Jeg synes ikke, jeg kan finde en søgefunktion på jeres blog, hvilket er lidt ærgerligt.
Nå, men jeg er egentlig bare interesseret i at finde ud af, om I har lavet en sammenligning af de to Naked paletter?
Hej Gry! Vi arbejder på at få en søgefunktion på siden, så bare rolig – den er på vej! Vi har endnu ikke fået lavet et indlæg med en sammenligning af de to, men billederne er taget, så det er lige på trapperne! KNus Cecilie
Fantastisk, Cecilie. Det bliver godt med en sammenligning af de to paletter – og også med en søgefunktion :)
Og slutteligt, tak for en god blog!