Lækre Lår?

Jeg skal til Thailand om 14 dage (woohooo) og skal derfor lige pludselig tænke på hvordan jeg kommer til at se ud i bikini, og efter julens mad-orgie, må jeg indrømme, at jeg er lidt skræmt… Kiloene er én ting, en anden er huden…

Jeg har lidt en tendens til at glemme mine ben i denne tid, da de konstant er gemt væk under strømpebukser eller jeans, men når jeg er god ved mig selv, så husker jeg lige scruppen i badet… Jeg har i de sidste 4 mdr. været vildt glad for “Cucumber Body Scrub” fra det danske mærke Montanus.

Scrubben indeholder agurk, salte, E-vitamin og naturlige olier, heriblandt olivenolie, abrikos olie, jojoba olie, mandel olie, som giver den BLØDESTE hud! Og derudover dufter den helt absurd godt af agurk… mmmhmmmm!

Konsistensen af produktet er som meget vådt sand, og nu er jeg godt til bunds i min 3. dåse, så mængden af olie er ikke lige så stor, som hvis dåsen var ny, men salten indeholder stdigvæk masser af olie, som giver dejlig blød hud efter et varmt bad!

Jeg bruger den imens min balsam reparerer mit hår, og så kommer jeg den på lår, bagdel, underben og armene i store masserende cirkler, hvor jeg måske kan have en tendens til tør hud og hvor jeg gerne vil have lidt gang i blodomløbet (aka. lår og cellulite). Jeg skyller mig derefter over med varmt vand for at fjerne salten og så efterlades huden dejlig og gennemfugtet af olien. Jeg ville aldrig vaske mig med sæbe bagefter, da det fjerner den olie, som fugter huden så godt igennem. Efter badet dubber jeg kroppen tør med et håndklæde og så er der dømt lækre lår i et par dage!

Du kan købe scrubben hos “Soley” på Store Kongensgade, som er den fineste butik, der kun handler økologiske og organiske produkter. Den koster 45 kr. for 300 ml, men de kører ofte et tilbud med 3 dåser for 100 kr. – helt uimodståeligt!

Husker i benene om vinteren piger og hvad er jeres favorit-scrub?

KYS

Cecilie

Billeder: Cecilie Gry Philipsen

11 thoughts on “Lækre Lår?

  1. Kunne godt være man skulle begynde på det – har haft så travlt med ansigtscrubben, at jeg lidt har glemt at kroppen nok også kunne bruge det ;-)

    • Vi er helt i samme båd Nana! Man glemmer sgu lidt kroppen, når den er pakket ind;) KNus Cecilie

  2. Den lyder helt fantastisk og vildt billig. Jeg selv er ikke så god til at huske scrubben, men når jeg husker det så bruger jeg Matas de stribede (luksus sukker scrub) og den er faktisk meget lig a din beskrivelse. Jeg er vild med den.

    • Hej Lika! Ja, den har jeg også i min lille sbrub-samling, men syntes ikke at den fugter ligeså godt som denne – du må altså prøve den! Du får så blød hud! Knus Cecilie

  3. Den lyder virkelig lækker, ved du tilfældigvis om den forhandles et sted i Århus? Har ikke en scrub lige nu, men bruger et par skrubbehandsker sammen med min showergel :)

    • Hej Anne-Katrine, Jeg ved det faktisk ikke, men du kan prøve at skrive til Montanus på montanus@post6.tele.dk eller ringe på 51237686 – så kan de helt sikkert oplyse dig om forhandlere rundt i dk! Jeg har ikke selv set dem andre steder, så skriv endelig hvis du finder ud af noget! Knus Cecilie

  4. Min favorit er Body Shops “sweet lemon body scrub”. Den efterlader huden super lækker, og vandet ligefrem perler af huden pga. olien. Jeg er på min fjerde bøtte nu :)

    • Uhhh de dufter også sindsygt godt og ser så fristende ud. Jeg har bare et lille problem med al den parfume, som de indeholder, men jeg kan godt forstå at du er glad for den! De dufter virkelig godt! Knus Cecilie

  5. Uh, den må jeg prøve! Har du et tip til en rigtig god body lotion? Jeg er ligesom dig ikke glad for parfume i sådan nogle produkter, men jeg synes, det er svært at finde en, som samtidig fugter rigtig godt (og som ikke koster en bondegård, når man er på SU).

    • Hey L. Det er super svært at finde en lækker body-lotion som ikke er for dyr, dufter godt og som ikke forsvinder for hurtigt! Har du prøvet body-olier eller body butters? De er nemlig ofte mere drøje i brug! Jeg har set mig meget varm på en body-olie fra Karmameju – den koster godt nok 250 kr., men dufter såååå godt og så er der ingen parabener, parfumer eller andre tilsætningsstoffer i! Juhuu! Jeg vender lige tilbage når jeg har fundet en god én på budget;) Knus Cecilie

      • Nej, jeg plejer at købe body lotions, men det er værd at prøve en olie i stedet, hvis den holder længere :) Den fra Karmameju lyder dejlig (og er billigere end den body lotion jeg pt. har herhjemme til 400, puha), men sig endelig til, hvis du falder over en, der er endnu billigere ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>